Musik som medicin

Inden for det seneste årti er musikkens betydning for syge på hospitaler blevet et stadig mere veldokumenteret område. Musik anvendes således i stigende grad som supplement til den traditionelle medicinske eller kirurgiske behandling.

I det følgende gennemgås musikkens betydning for helbredelse af syge og restitution efter svær sygdom i fortid og nutid. Desuden en kort præsentation af nogle danske resultater vedrørende musikforskning på sygehuse.

Brug af lyd og musik som en del af en helbredelsesproces har formentlig fundet sted i årtusinder og finder stadig sted i selv oprindelige kulturer verden over. Det hænger formentlig sammen med en oldgammel opfattelse af sygdom som værende magisk og relateret til urfolkenes opfattelse af, at alt er besjælet. Træer, planter, dyr, sten og mennesker – alt er forbundet i en enhed.

Urfolkene mente, der er to virkeligheder: Den ”almindelige” virkelighed og den ”ualmindelige” virkelighed (åndeverdenen). For at få et bevidsthedsskifte fra den almindelige verden til den åndelige verden anvendtes og anvendes trommer og raslen. Stemmen bruges ofte også – enten monotont eller i enkle sange. Hele idéen var og er, at man ved denne adfærd var i stand til at rejse til åndernes verden for at hente hjælp, kraft til sig selv eller en person i nød.

Også i den nyere vesteuropæiske historie har musik spillet en central rolle i helbredelsesprocessen. I antikken opfattedes det musiske som redskab til at udtrykke virkelighedens væsen. Der var nær tilknytning mellem musik og lægevidenskab. Således var Apollon gud for både musik og lægevidenskab. Tanken om denne centrale forbindelse mellem verdens skabelse og urklange udtryktes også af den berømte matematiker Pythagoras, som mente at studiet af matematik og musik var bedste middel til at opnå sjælelig harmoni og renselse.

I middelalderen vandt kirken mere indflydelse og hævdede sin magt og ret til helbredelse af krop og sjæl. Helhedssynet på krop og sjæl gled i baggrunden. Lægen var på den tid en bredt orienteret person. Derfor blev det almindeligt, at lægen havde studeret forskellige videnskaber som astronomi, astrologi, musik, matematik, etik, metafysik og politik. Oftest var lægen en habil musiker. På Europas universiteter blev studier i musik og matematik forbundet. Medicinstuderende mestrede musik som adgangskrav til medicinstudiet. Hovedparten af de studerende underviste i musik sideløbende med medicinstudiet.

I 1700-tallet synes melankoli at være en udbredt sygdom. Der er fra den tid mange henvisninger til musikkens positive effekter. Man havde opfattelse af sygdom som et anspændtheds-fænomen i kroppens fibre. Sener og nerver blev således betragtet som menneskekroppens instrumentstrenge. Man havde opfattelse af, at musikken havde direkte anatomiske virkninger. Datiden mente specifikt, at musik kunne påvirke følelser og lidenskaber. Faktisk troede man at kende specifik musik til at kurere enhver sygdom.

Omkring 1800-tallet vandt det romantiske musiksyn frem. Man havde tro på musikkens evne til at formidle den subjektive følelsesoplevelse. Det var særligt i forbindelse med psykiske sygdomme, man brugte musik som påvirkningsmiddel.

Musikkens anvendelse som terapimiddel har i sin nuværende form rod i en opfattelse fra 1950’erne og 1960’erne, hvor musikterapien mere blev begrænset til pædagogiske og psykologiske emneområder. Inden for det seneste årti er musikkens effekt for syge på hospitaler dog blevet et stadig mere veldokumenteret område. Musik er således i stigende grad blevet et supplement til den traditionelle medicinske eller kirurgiske behandling.

Syge mennesker bliver indlagt på sygehuset for at blive raske, men den støj og uro, som til dagligt omgiver patienter på de fleste afdelinger, og den stress og angst, dette medfører, kan gøre dem mere syge.

Undersøgelser af forskellige musikformers betydning for patientgrupper og sygdomstilstande mundede i 2002 ud i en samlet international konklusion af, at der nu var medicinsk evidens for at musik anvendt på indlagte patienter, havde en gunstig effekt på stressniveauet og på vejrtrækningen.

Herudover foreligger der en række beskrivelser af positiv musikeffekt på hjertesygdomme, psykiske lidelser, stress og angst i forbindelse med operationer og andre behandlingstyper.

Læs mere om projektbeskrivelserne på Musica Humanas hjemmeside www.musicahumana.dk

Musik har en effekt på os alle. Nogle former for musik taler særligt til kroppen – vi kan ikke lade være med at bevæge os, når vi hører den. Anden musik taler mest til følelserne og påvirker vores mentale tilstand.Selvom musik således har specifikke og betydende effekter og stort set ingen bivirkninger, kan musik ikke betragtes som sidestillet med de klassiske behandlinger, som eksempelvis lægemiddelbehandling og kirurgi.

Alligevel har musik en sikker effekt ved smertetilstande efter kirurgi, reumatiske lidelser og som palliation i livets sidste faser. Musik kan derfor fremme effekten af klassiske behandlinger uden omkostninger eller bivirkninger.

Musik opfattes af mange forskellige dele af hjernen og har således indflydelse både på primitive dele og nyudviklede (intellektuelle) dele af hjernen. Især synes musikken at påvirke mellemhjernen, som er direkte forbundet til høreevnen (hørenerven).

Vores emotionelle hjerne (mellemhjernen) spiller en central rolle i vores musikopfattelse og i musikkens påvirkning af vores grundstemning. Musikkens evne til at påvirke vores grundstemning i en positiv retning vil således gøre vores samlede oplevelse af en situation eller et forløb mere positiv – også når det drejer sig om et hospitalsophold og en medicinsk behandling. På tilsvarende vis vil en musiktype eller en komposition, der giver os en negativ grundstemning påvirke vores opfattelse af sygdombehandling negativt.

Det er derfor vigtigt at anvende den ”rigtige” musik. Musikvalget må ikke være vilkårligt, men bør ske ud fra en dokumenteret effekt på syge (og personale).

Næsten alle mennesker bruger musik i dagligdagen. Det kan være til afstresning, afslapning eller underholdning. Grunden er formentlig, at alle har brug for pauser eller perioder med eftertænksomhed uden for kraftig sansestimulering i det komplekse samfund, vi lever i.

Musik vil netop kunne skabe en sådan pause på samme måde som for eksempel yoga og meditation. De beskrevne effekter på vores musikalske hjerne (se under afsnittet: Hjernen og musik) svarer nøje til meditationseffekten, vel at mærke uden at man behøver være musikalsk.

Inden for sygehusverdenen er det i Danmark lykkedes at etablere en organisation med kompetencer inden for musikkomposition, psykologi, sygepleje, lægevidenskab og musikterapi. Denne organisation – MusicaHumana, som jeg er leder af – har gennem de sidste godt fire år udført videnskabelige undersøgelser af musikkens virkning på forskellige patientgrupper indlagt på sygehuse.

Projektet hviler på en hypotese om, at lydmiljøet på sygehuset har stor indflydelse på patienters velbefindende, angst og stressniveau samt på deres evne til restitution og helbredelse.

Denne hypotese har været søgt belyst i alle aspekter gennem organisationens arbejde.

Resultaterne af MusicaHumanas undersøgelser viser, at valget af musik og lydflader er af afgørende betydning for den positive effekt på patienterne.

Komponist Niels Eje har specielt med henblik på denne anvendelse skabt et unikt lyd- og musikprogram. Programmet bygger på en række specifikke principper inden for blandt andet rytmemønstre, harmoniske og melodiske strukturer og på en fler-dimensionel produktionsteknik, hvor redigerede lyde fra naturen indgår i symbiose med musikken på en ny og meget positivt virkningsfuld måde.

Det tværfaglige samarbejde mellem komponist Niels Eje og forskningsgruppen i MusicaHumana har betydet, at der nu foreligger videnskabeligt dokumentationsmateriale for anvendelse af specialdesignet musikmiljø for udvalgte patientgrupper.

Læs mere om emnet på MusicaHumanas hjemmeside www.musicahumana.dk

Musik og lydmiljø har fra urtiden til nutiden været brugt som virkemiddel for helbredelse. Siden 1950’erne har musikmedicin først og fremmest udfoldet sig inden for pædagogiske og psykologiske rammer – i form af musikterapi.

I de seneste år har den naturvidenskabeligt orienterede lægevidenskab dog i stigende omfang indset, at brug af musik og designet lyd kan medvirke til at bedre patienters samlede tilstand og dermed positivt bidrage til deres oplevelse af sygdomsbehandlingen (og dens effekt).

Den danske organisation Musica Humana har gennem fire år arbejdet målrettet på at dokumentere effekten af specialkomponeret musik til forskellige patientkategorier på danske sygehuse.

Flere af projektbeskrivelserne kan læses på Musica Humanas hjemmeside www.musicahumana.dk

1. Evans D. The effectiveness of music as an intervention for hospital patients: a systematic review. J Adv Nurs 2002; 37(1): 8-18.

2. Thorgaard B, et al. Specially selected music in the cardiac laboratory – an important tool for improvement of the wellbeing of patients. Europ J Cardiovasc Nurs – accepted for publication.

3. White J. State of the science of music interventions. Crit care Nurs Clin North Am 2000; 12(2): 219-25.

4. Andersen KH, et al. Musikkens helende kraft. Projekt I musikpsykologi, Aalborg Universitet, 1997.