Historien bag akupunktur

Akupunkturs udspring

Historien bag akupunktur går tusinder af år tilbage i tiden.

Arkæologiske udgravninger har vist, at mennesket i stenalderen praktiserede en form for akupunktur. Arkæologer har fundet nåle til akupunktur af ben og sten, som kan dateres til 6000 år f. Kr.

Behandlingsformen, akupunktur, har sit udspring i de overvejelser over sundhed og sygdom, som oldtidens kinesere gjorde sig.

Overvejelserne blev samlet og systematiseret i ”Den gule kejsers lærebog” fra cirka 200 f. Kr. Lærebogen er den ældste kinesiske tekst om medicin, som vi kender i dag.

Akupunktur kommer til Europa

I løbet af 1800-tallet begynder europæerne at stifte bekendtskab med akupunktur.

Det sker som følge af de begejstrede rapporter om behandlingsformen, som franske missionærer i Kina sender tilbage til Frankrig.

Først nogle hundrede år senere bliver kendskabet til akupunktur mere udbredt i den vestlige verden.

Det skyldes især franskmanden George Soulié de Morant, som havde lært at udøve akupunktur i Kina. Morant udgav flere bøger om akupunktur i 1920’erne og 30’erne.

Akupunktur blomstrer op i 1970'erne

I 1970’erne sker der for alvor en stigning i interessen for akupunktur i den vestlige verden, da læger begynder at rejse til Kina for at se nærmere på traditionel kinesisk medicin.

Især operationer udført udelukkende med akupunktur som bedøvelse gør indtryk på lægerne.

I Danmark bliver Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur stiftet i 1974 som en faglig forening for læger med interesse i akupunktur.

Også folk uden lægelig baggrund får interesse for akupunktur. Mange alternative behandlere tilføjer akupunktur til deres øvrige behandlingsformer.