In English
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB).

ViFAB er et center under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Kinesiologi

Kinesiologi

Kinesiologi er en metode, hvor man bruger en såkaldt muskeltest til at finde frem til en diagnose (ubalancer i kroppens energi) og en behandling (afbalancering af ubalancer).

Ifølge kinesiologien lagres et menneskes gode og dårlige oplevelser i kroppen som en slags kropshukommelse. Kinesiologer mener at kunne få adgang til denne kropshukommelse via en muskeltest.

Internt linkKinesiologisk muskeltest

Ifølge kinesiologien er der er en sammenhæng mellem kroppens muskler og det meridiansystem, som beskrives i akupunkturen. Hvis der er for meget eller for lidt energi i den pågældende meridian, kaldes dette for ubalance. Kinesiologen bruger muskeltesten til at afdække, om der er balance i den energi, der strømmer i kroppens meridiansystem.

Internt linkMeridianer

Der er flere typer af muskeltest. En type muskeltest foregår ved, at klienten holder sin arm eller sit ben ud fra kroppen. Kinesiologen presser armen eller benet i en bestemt retning for at teste en specifik muskel. Kan klienten holde armens eller benets stilling, betyder det, at den pågældende meridian, som musklen er knyttet til, er i energimæssig balance; kan klienten derimod ikke holde stillingen, er det et tegn på ubalance i meridianen.

Kinesiologen bruger også muskeltesten til at finde frem til, hvordan ubalancerne skal afbalanceres, dvs. hvordan energien i den pågældende meridian kan bringes tilbage til et for kroppen korrekt energiniveau.

Teknikker til afbalancering kan eksempelvis være:

  • Massage af akupunkturpunkter
  • Mentale teknikker
  • Fysiske øvelser
  • Naturmedicin
  • Kostråd.

Hvad bruges kinesiologi til?

Ifølge kinesiologer bliver kinesiologi brugt forebyggende, til generel fremme af sundhed og velvære samt ved lidelser som eksempelvis:

  • Overfølsomhedsreaktioner og allergi
  • Indlæringsvanskeligheder og ADHD
  • Eksamensangst, stress
  • Muskelspændinger og hovedpine. 

Kinesiologi i praksis

Her kan du læse om, hvordan behandling med kinesiologi foregår i praksis, hvad du skal være opmærksom på ved brug af kinesiologi og hvordan du finder en kinesiolog.

Internt linkHvordan foregår kinesiologi?


Internt linkBivirkninger og forsigtighedsregler ved kinesiologi

Internt linkFind en kinesiolog

Virker kinesiologi?

Der findes på nuværende tidspunkt ingen oversigtsartikler om effekten af kinesiologi i den internationalt anerkendte forskningsdatabase Cochrane.

ViFAB holder løbende øje med, om Cochrane-biblioteket offentliggør nyt på området.

Internt linkOm Cochrane-biblioteket

Statistik om brugen af kinesiologi

Statens Institut for Folkesundhed foretog i 2005 en undersøgelse af voksne danskeres brug af blandt andet kinesiologi.

  • 0,7 % havde brugt kinesiologi inden for det seneste år
  • 3,5 % har brugt kinesiologi på ét eller andet tidspunkt i livet.


HVAD MENER DU?

Her kan du skrive dine kommentarer og diskutere med andre brugere.

Kommentarer

Ingen kommentarer
Opdateret 17-01-2012