In English
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB).

ViFAB er et center under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Yoga

yoga

Yoga er en form for fysisk og mental træning.

I yoga bruges forskellige fysiske og mentale træningsøvelser som eksempelvis særlige kropsstillinger, vejrtrækningsteknikker, afspænding og meditation.  I den vestlige verden bruges yoga typisk til at opnå fysisk og psykisk velvære og til at forebygge og behandle sygdom.

Yoga er en flere tusind år gammel metode, som stammer fra Indien, og den blev oprindeligt udviklet for at opnå spirituel indsigt. Den klassiske yoga er et omfattende system med blandt andet anvisninger på social adfærd, fysisk træning, åndedrætsøvelser, indre udvikling og meditation.

Internt linkHistorien bag yoga

I yoga arbejder man ofte ud fra idéen om prana, nadier og chakraer:

Internt linkPrana, nadier og chakraer

Gennem tiden er der opstået mange forskellige retninger indenfor yoga, og derfor er der store variationer i den måde yoga udføres på i dag.

I den vestlige verden er den mest anvendte yogaform Hatha-yoga, som er en samlet betegnelse for de yogaformer, som fokuserer på yogaens fysiske øvelser, asanas, og åndedrætsøvelser, pranayama.

Der er mange forskellige retninger indenfor Hatha-yoga, f.eks. astanga-yoga, iyengar-yoga og power-yoga.

Ifølge teorien påvirker yoga kroppen ved at øge blodcirkulationen, give de indre organer og hormonkirtler massage og styrke nervesystemet.

Hvad bruges yoga til?

Yoga bruges til forskellige lidelser som eksempelvis:

  • Smerter i f.eks. ryg og hoved
  • Forhøjet blodtryk
  • Astma og vejrtrækningsproblemer
  • Forstoppelse
  • Stress, depression og søvnløshed

Derudover bruges yoga i personlig udvikling og til at holde kroppen i form.

Yoga i praksis

Her kan du læse om, hvordan yoga foregår i praksis, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du praktiserer yoga.

Internt linkHvordan foregår yoga?

Internt linkBivirkninger og forsigtighedsregler ved yoga

Virker yoga?

Der findes forholdsvis lidt forskning i effekten af yoga i den internationale anerkendte forskningsdatabase Cochrane.

ViFAB har samlet en liste med Cochrane-oversigter om yoga. Vær opmærksom på, at Cochrane-teksterne er på engelsk og indeholder fagudtryk.

Internt linkEffekt af yoga

Brug af yoga i Danmark
Ifølge undersøgelsen ”Danskernes motions- og sportsvaner 2007” fra Idrættens Analyseinstitut dyrker seks procent af danskerne yoga, og det er især kvinder, som dyrker yoga.

Opdateret 03-02-2012