In English
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB).

ViFAB er et center under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Effekt af massage, zoneterapi og manipulation med knogler og led

Her kan du læse om effekten af massage,
zoneterapi og manipulation med knogler og led.

Teksten på denne side bygger på Cochrane-
oversigter, som er anerkendte videnskabelige
artikler.

Internt linkHvad er en Cochrane-oversigt?

Internt linkTal med din læge

Forfatter: Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet og ViFAB.

Om kategorierne:

Internt linkHvad er positiv effekt?

Internt linkHvad er mulig positiv effekt?

Internt linkHvad er ingen effekt?

Ingen af de Cochrane-oversigter, som handler om alternativ behandling ved massage, zoneterapi og manipulation med knogler og led konkluderer med sikkerhed, at behandlingerne er uden effekt.

Generelt melder Cochrane-oversigterne ikke om udbredte eller alvorlige bivirkninger ved naturlægemidler, kosttilskud eller alternative behandlinger. Det betyder ikke nødvendigvis, at behandlingerne er bivirkningsfri. Registrering af bivirkninger er nemlig ofte mangelfuld i de forsøg, der er udført. Der er rapporteret om bivirkninger i følgende tilfælde:

Brystmassage til fremme af veer og reducering af blødningsrisiko hos lav-risiko gravide

Cochrane rapporterer, at højrisiko gravide ikke bør behandles med brystmassage til fremme af veer og reducering af blødningsrisiko, da der er uklarhed omkring bivirkninger. I en undersøgelse er der observeret flere dødsfald blandt nyfødte i gruppen af højrisiko gravide, som fik brystmassage, end i kontrolgruppen. Kvinderne, som tilhørte risikogruppen, var gået over tiden, havde forhøjet blodtryk eller der var tale om en mangelfuld vækst af fosteret i livmoderen. Cochrane rapporterer, at behandlingen muligvis er gavnlig hos lav-risiko gravide.

Eksternt linkBrystmassage til fremme af veer og reducering af blødningsrisiko hos lav-risiko gravide

Massage af livmoder til reducering af blødning efter fødsel

Cochrane rapporterer om bivirkninger i form af ubehag for kvinderne ved massage af livmoder til reducering af blødning efter fødsel.

Eksternt linkMassage af livmoder til reducering af blødning efter fødsel

Massage mod mekaniske nakkelidelser

Cochrane rapporterer om milde og forbigående bivirkninger ved massage mod mekaniske nakkelidelser.

Eksternt linkMassage mod mekaniske nakkelidelser

Der findes i øjeblikket kun få Cochrane-oversigter, som opsummerer resultater af forsøg med alternative behandlingsformer som massage, zoneterapi og manipulation med knogler og led.

Hovedkonklusionen for de fleste af oversigterne er, at der ikke findes en klar dokumentation for behandlingernes effekt.

Der er generelt ingen meldinger om udbredte eller alvorlige bivirkninger ved massage, zoneterapi eller manipulation med knogler og led. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at behandlingerne er bivirkningsfri. Registrering af bivirkninger er nemlig ofte mangelfuld i de forsøg, der er udført.



Opdateret 04-01-2012