Traditionelle plantelægemidler
Traditionelle plantelægemidler er baseret på planter, der traditionelt har været brugt i en medicinsk sammenhæng, men hvor virkningen af planten ikke er videnskabeligt bevist.
For at et produkt kan blive godkendt som et traditionelt plantelægemiddel, skal producenten kunne dokumentere, at planten har været anvendt medicinsk i mindst 30 år, heraf mindst 15 år inden for EU.
I modsætning til konventionelle lægemidler er traditionelle plantelægemidler kun beregnet til behandling af lettere sygdomme, hvortil du normalt ikke vil søge læge.
Der kan opstå problemer, hvis du tager traditionelle plantelægemidler samtidig med, at du får anden medicin. Det skyldes, at traditionelle plantelægemidler kan nedsætte eller forstærke virkningen af medicinen. Det hedder interaktion.
Har du spørgsmål angående interaktion i forbindelse med et traditionelt plantelægemiddel, så kontakt din læge.
Der kan være risiko for bivirkninger i forbindelse med traditionelle plantelægemidler.
Har du spørgsmål angående bivirkninger i forbindelse med et traditionelt plantelægemiddel, så kontakt din læge.
Traditionelle plantelægemidler har status som lægemidler og er derfor omfattet af Lægemiddelloven.
I modsætning til konventionelle lægemidler er traditionelle plantelægemidler dog kun beregnet til behandling af lettere sygdomme, hvortil man normalt ikke vil søge læge.
Lægemiddelstyrelsens godkendelse
Traditionelle plantelægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen.
For at blive godkendt skal et produkt efterleve de krav til fremstilling, kvalitet, sikkerhed og dokumenteret traditionel anvendelse, som er beskrevet i EU’s urtedirektiv om traditionelle plantelægemidler og Bekendtgørelse om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler.
Ingen videnskabelig dokumentation
Det gælder for eksempel for et traditionelt plantelægemiddel, at producenten ikke behøver videnskabeligt at dokumentere dets effekt.
Producenten skal blot kunne dokumentere mindst 30 års anvendelse, heraf mindst 15 år inden for EU.
EU’s urtedirektiv om traditionelle plantelægemidler
Bekendtgørelse om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler
Har du spørgsmål vedrørende traditionelle plantelægemidler, kan du henvende dig til din læge eller eventuelt hos Lægemiddelstyrelsen.
Via nedenstående link kan du få yderligere oplysninger om urtedirektivet om traditionelle plantelægemidler.



Printvenlig
Sitemap
Alfabetisk indeks
Tilmeld
Om hjemmesiden