Især stiller de sig kritiske over for direktivets krav om, at et plantelægemiddel skal have været anvendt i EU i mindst 15 år for at få en godkendelse.
Produkter forsvinder fra markedet
En af kritikkerne af urtedirektivet er Janina Sørensen, urteterapeut og medlem af Landsforeningen NaturSundhedsrådet (LNS).
Janina Sørensen mener, at direktivet vil betyde, at mange produkter forsvinder fra det danske marked.
”Det bliver svært for producenter og forhandlere at dokumentere, om et plantelægemiddel har været brugt i EU i 5, 10 eller 15 år. Derfor vil ganske almindelige produkter, som man har kunnet få i håndkøb i årevis, pludselig ikke længere være lovlige.”
Naturmedicin via nettet
Denne begrænsning af udvalget har ifølge Janina Sørensen uheldige konsekvenser.
Hun forudser, at mange forbrugerne vil blive henvist til at købe naturmedicin over nettet, hvor der ingen kontrol er af producenter, produkter eller markedsføring.
”En af farerne ved direktivet er, at det sender forbrugerne ud på et uoverskueligt og lovløst marked på internettet. Jeg har set eksempler på udenlandske hjemmesider, der uden nogen form for lødighed eller dokumentation reklamerer for produkter, der kan helbrede cancer”, siger Janina Sørensen.
Direktivet svigter sit formål
Med udsigt til et ukontrollabelt salg af naturmedicin via nettet mener Janina Sørensen, at direktivet svigter sit formål.
”Urtedirektivet skulle egentlig sikre en højere kvalitet og forbrugernes sikkerhed, og det går vi terapeuter selvfølgelig ind for. Men direktivet risikerer at få den stik modsatte effekt, og det har ingen gavn af.”
Ingen udvikling af nye produkter
Også Birgith Broberg, formand for Forening for Praktiserende Phytoterapeuter, er utilfreds med urtedirektivet.
Birgith Broberg mener, at reglen om 15 års anvendelse inden for EU sætter en stopper for udviklingen af nye produkter.
Ingen tradition for brug af ginsengbær
Som eksempel nævner Birgith Broberg planten ginseng, hvis rod er blevet anvendt medicinsk gennem århundreder.
Det tyder dog på, at også bærrene har en medicinsk virkning, men da der ikke er tradition for at bruge bærrene i behandlingsøjemed, vil de ifølge urtedirektivet ikke kunne godkendes som et traditionelt plantelægemiddel.
”Vi risikerer at stå i en situation, hvor man må bruge roden af ginseng, men ikke bærrene, skønt det har vist sig, at netop bærrene indeholder et aktivt stof, der kan behandle type 2 diabetes.”
Ordnede forhold for terapeuter
Trods kravet om 15 års anvendelse inden for EU mener Birgith Broberg dog ikke, at direktivet er helt uhensigtsmæssigt.
”Lige nu hersker der stor usikkerhed, men på længere sigt vil direktivet betyde, at der bliver ordnede forhold omkring urteterapeuternes arbejde. Lovgivningen har hidtil været temmelig uklar, men med direktivet får vi forhåbentlig et overblik over hvilke planter, der er lovlige og sikre at anvende.”
Hvis du vil vide mere
Via nedenstående links kan du få yderligere oplysninger om traditionelle plantelægemidler og urtedirektivet.
Hvad er traditionelle plantelægemidler?
EU’s urtedirektiv