Usikre kombinationer af medicin
naturmedicin eller kosttilskud samtidig med,
at du får lægeordineret medicin.
Det skyldes, at naturmedicin og kosttilskud kan
nedsætte eller forstærke virkningen af medicinen
fra lægen.
Det kaldes interaktion.
Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der risiko for, at ginkgo biloba, hvidløg og fiskeolie kan forstærke virkningen af blodfortyndende medicin.
Derfor bør du være forsigtig med at tage naturmedicin eller kosttilskud op til en operation, eller hvis du er i behandling med medicin, som virker blodfortyndende.
Operation og naturmedicin
Der er også mistanke om, at naturmedicin - for eksempel naturlægemidler - og kosttilskud kan have indflydelse på kræftbehandling.
Derfor maner Kræftens Bekæmpelse til forsigtighed, hvad angår brugen af naturlægemidler og kosttilskud.
Læs her hvad patientforeninger skriver om naturlægemidler og interaktion:
Kræftens Bekæmpelse: Naturlægemidler og kosttilskuds indvirkning på kræftbehandling
Hjerteforeningen: Alfabetisk liste med naturlægemidler
Gigtforeningen: Naturlægemidler og kosttilskud
Hvis du tager kosttilskud, skal du være opmærksom på, at kosttilskud - i modsætning til naturmedicin - ikke har status som lægemidler.
Det betyder, at der for kosttilskuds vedkommende ikke er nogen registrering af interaktioner.
Ofte er naturmedicin og kosttilskud ikke ordineret af lægen, men noget man som patient tager på eget initiativ.
Lægen kan derfor ikke vide, at der kan være risiko for interaktion.
Du bør derfor altid orientere din læge, hvis du tager naturmedicin eller kosttilskud samtidig med, at du får anden medicin.
Gigtlægen om alternativ behandling
Hjertelægen om alternativ behandling
Tjek Medicinkombination.dk
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside Medicinkombination.dk kan du tjekke, om der er naturlægemidler eller stærke vitaminer og mineraler, som du skal passe på med at bruge samtidig med andre lægemidler. Hjemmesiden er målrettet borgere.
Skriv navnet på den receptpligtige medicin, du får, og navnet på det naturlægemiddel, du tager eller ønsker at tage. Tryk ’søg’ og se Lægemiddelstyrelsens vurdering af, om det er sikkert at kombinere de to produkter.
Medicinkombination.dk
Tjek Lægemiddelstyrelsens produktbeskrivelser
I Lægemiddelstyrelsens produktbeskrivelser kan du se, om et naturlægemiddel eller et vitamin- og mineralpræparat har kendte interaktioner med traditionelle lægemidler.
Produktbeskrivelser med oplysninger om interaktion



Printvenlig
Sitemap
Alfabetisk indeks
Tilmeld
Om hjemmesiden