In English
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB).

ViFAB er et center under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Nu kan du søge midler til forskning i alternativ behandling - GENOPSLAG

Som følge af en ekstrabevilling på finansloven for 2002 fik ViFAB midler til eksterne forskningsprojekter inden for alternativ behandling og naturmedicin.

Det var ikke muligt at uddele det fulde beløb, og restbevillingen på 2,6 mio. kroner bliver hermed genopslået. Betingelserne for at komme i betragtning er de samme:

ViFAB forventer, at midlerne fordeles på 1-3 forskningsprojekter, da centeret ønsker at finansiere projekterne fuldt ud.

Midlerne er øremærket til:

  • Behandlingsforsøg med henblik på at afprøve effekten af akupunktur og zoneterapi i behandlingen af visse sygdomme.
  • Effekten af alternative behandlinger/naturmedicin i behandlingen af astma og allergi.

Hvem kan komme i betragtning?

Både etablerede forskere/forskningsmiljøer og alternative behandlere kan komme i betragtning. Der ydes ikke støtte til produktudvikling.

Ansøgningerne behandles af et forskningsudvalg, som er nedsat af ViFAB.

Ansøgningsskema:

Ansøgningen skal bestå af et ansøgningsskema, et budgetskema, en projektbeskrivelse på højst 5 sider samt CV på højst 1 side.

Det obligatoriske ansøgningsskema fås ved henvendelse på tlf. 87 39 15 30 eller e-mail vifab@vifab.dk.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er den 1. april 2003 med morgenposten.

Opdateret 12-06-2009