Ny lov om markedsføring af sundhedsydelser
Formålet med den nye og mere liberale lov er at skabe større konkurrence mellem udbyderne i sundhedssektoren. Samtidig skal de nye regler give patienterne mulighed for at vælge mere frit blandt udbudet af sundhedsydelser. Ved sundhedsydelser forstås blandt andet undersøgelse, behandling og genoptræning.
De nye regler betyder, at det fremover er lovligt at markedsføre sundhedsydelser på skrift, mundtligt og i billeder for eksempel via annoncer i aviser, radio og på internettet. Forudsætningen er dog, at markedsføringen ikke er urigtig, vildledende, utilbørligt eller urimeligt mangelfuld. Loven forbyder stadig markedsføring i fjernsynet.
Den nye lov dækker både autoriseret og uautoriseret personale. Autoriseret personale er for eksempel læger, sygeplejersker, tandlæger og kiropraktorer. Uautoriseret personale omfatter blandt andre akupunktører, homøopater, kinesiologer og forskellige terapeuter, herunder zoneterapeuter.
Du kan læse den nye lov ved at klikke her
Denne nyhed blev offentliggjort: 02.09.03


Printvenlig
Sitemap
Alfabetisk indeks
Tilmeld
Om hjemmesiden