Fælles journal for alternative behandlere
Det skriver det nyeste nummer af Zoneterapeuten, som er medlemsblad for foreningen Forenede Danske Zoneterapeuter.
Formålet med standardjournalen er at sikre kvaliteten i behandlingerne til gavn for brugerne.
Den standardiserede fællesjournal bliver frivillig for behandlerne at bruge, men ifølge Zoneterapeuten anbefaler Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling, at alternative behandlere bruger den nye journal, som rådets Forsknings- og Projektudvalg (FPU) står bag.
”Vi krydser nu fingrene og ser meget frem til, at såvel behandlere som de mange brugere af alternativ behandling vil modtage initiativet positivt, så standardjournalen kan vise sig som et brugbart værktøj i sundhedsarbejdet”, siger formanden for FPU, Leila Eriksen, der også er konsulent i Forenede Danske Zoneterapeuter.
Ifølge Leila Eriksen er standardjournalen et udtryk for en øget professionalisering af faget. Med den nye journal træder den alternative behandlerverden ind i skyggen af de arbejdsmetoder, der bruges i den autoriserede lægeverden.
Kilde: Zoneterapeuten, nr. 7, august 2004
Denne nyhed blev offentliggjort: 26.08.04


Printvenlig
Sitemap
Alfabetisk indeks
Tilmeld
Om hjemmesiden