In English
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB).

ViFAB er et center under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Læger ønsker mere forskning i alternativ behandling

Det er godt, at der er kommet gang i forskningen i alternativ behandling. Men forskningsindsatsen indtil nu er ikke tilstrækkelig. Det mener en særlig arbejdsgruppe under Lægeforeningens Etiske Udvalg.

Arbejdsgruppen, som i et år har beskæftiget sig med alternativ behandling, foreslår, at Lægeforeningen støtter mere forskning i alternativ behandling. Samtidig understreger gruppen, at forskningen skal ske i etablerede forskningsmiljøer og peger her på ViFAB og Det Nordiske Cochrane Center.

Ukendte virkninger

Når lægerne foreslår mere forskning i alternativ behandling, er det blandt andet fordi, at der stadig mangler viden om, hvad der sker, når alternativ medicin bliver blandet med konventionel behandling.

"Vi må nok forberede os på, at læger i stigende grad vil blive holdt ansvarlige, hvis patienten har oplyst lægen om, at vedkommende tager alternativ medicin eller får alternativ behandling, som kan have negative konsekvenser for den konventionelle behandling, og man ikke har vejledt om det", siger gruppens formand, speciallæge Hans Buhl, der tidligere har siddet i ViFABs bestyrelse som repræsentant for Lægeforeningen .

Arbejdsgruppen foreslår også, at læger orienteres om alternative behandlingsformer i den kliniske undervisning, og at der oprettes et system, så læger kan indberette bivirkninger ved alternativ behandling.

Kilde: Ugeskrift for Læger, 167/16, 18. april 2005

Denne nyhed blev offentliggjort: 28.04.2005

Opdateret 18-01-2008