In English
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB).

ViFAB er et center under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Akupunktører fik positiv modtagelse til Lægedage 2009

Brancheorganisationen Praktiserende Akupunktører (PA) deltog i dette års Lægedage, som er et lukket arrangement for læger og praksispersonale.

Det var første gang en repræsentant fra den alternative verden fik lov til at være en del af arrangementet, og ifølge PA var det så god en oplevelse, at de forventer at tage med igen i 2010.

”Generelt oplevede vi en meget stor og positiv interesse for vores stand. Vi udleverede så meget informationsmateriale de første dage, at vi måtte hjem og trykke noget mere,” siger formand for Praktiserende Akupunktører, Birte Nielsen og fortsætter:

”Selvfølgelig var der enkelte, som trak på smilebåndet, når de gik forbi, men sådan vil det jo altid være. Det overraskede os, at hovedparten af lægerne kendte til vores forening i forvejen og var bekendt med registreringsordningen for alternative behandlere, RAB. Mange var faktisk forbavsede over, at vores uddannelse er så solidt opbygget,” siger hun.

Kommer igen

Ifølge Birte Nielsen vurderede PA, at det var relevant at deltage i messen og fortælle om akupunkturens muligheder og de faglige kompetencer hos medlemmerne af PA.

”Et stigende antal patienter supplerer behandlingen hos deres læge med akupunktur fra vore medlemmers klinikker. Mange praktiserende læger bruger det også selv. Derfor vil vi gerne fortælle, hvad vores medlemmers kompetencer er, hvordan de er forsikrede osv.,” fortalte Birte Nilsen, da hun blev interviewet til Dagens Medicin.

Den positive oplevelse til Lægedage 2009 betyder, at PA regner med at komme igen til næste år.

Messen Lægedage bliver afholdt hvert år i uge 46 i Bella Centret. Messens formål er efteruddannelse og består af kurser og udstillinger. PA var blandt de 95 udstillere, der deltog i arrangementet, der tiltrak over 1800 deltagere.


Praktiserende Akupunktører på Lægedage 2009
Praktiserende Akupunktører blev positivt
modtaget af lægerne på Lægedage 2009.
Kilde: Praktiserende Akupunktører

Eksternt linkLæs mere om Praktiserende Akupunktører

Eksternt linkLæs mere om Lægedage

Denne nyhed blev offentliggjort: 19.11.09


HVAD MENER DU?

Her kan du skrive dine kommentarer og diskutere med andre brugere.

Kommentarer

Ingen kommentarer
Opdateret 16-09-2011