In English
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB).

ViFAB er et center under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Hvad er evidens?

Fra lægevidenskabelig side hører vi ofte, at der skal være evidens for den behandling der gives til patienter. Og særligt i forhold til alternativ behandling peger lægerne på, at der mangler evidens. Men hvad mener læger og forskere egentlig, når de taler om evidens?

”Evidens handler om videnskabelig dokumentation og om at finde årsagssammenhænge. Hvad virker, hvad har ingen virkning, og hvad har eventuelt negative, utilsigtede virkninger,” forklarer Bobby Zachariae, professor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Ifølge Bobby Zachariae er der flere grunde til at beskæftige sig med evidens. Den væsentligste er, at det vil være uetisk at tilbyde patienter en behandling, som er ringere, end den behøver at være, eller som ligefrem er potentiel skadelig.

Noget evidens er bedre end andet

Evidensen for en behandling vurderes ud fra den videnskabelige viden, der findes på området.

Bobby Zachariae forklarer, at man inden for sundhedsvidenskabelig forskning opstiller et såkaldt evidenshierarki, idet nogle former for evidens vurderes at være bedre end andre.

Evidenshierarki

Case rapport-, tværsnits-, case-kontrol- og kohortestudier er sammen med det randomiserede kliniske forsøg forskningsmetoder på enkeltstudie-niveau. Men det er ikke tilstrækkelig evidens, at en enkelt undersøgelse har vist, at en behandling virker eller ikke virker.

”Det er simpelthen ikke nok. Det kan jo være, at der er andre og måske endnu flere undersøgelser, der har vist det modsatte”, siger Bobby Zachariae.

Systematiske reviews giver den bedste evidens, fordi de sammenfatter resultaterne af mange enkeltstudier. Et systematisk review er en oversigtsartikel, som bygger på en samlet vurdering af de forskningsresultater, der er offentliggjort inden for et område. Det kunne eksempelvis være forskningsresultater om virkningen af akupunktur mod migræne.

Opbygning af systematiske reviews

Systematiske reviews er bygget op efter et bestemt system i forhold til at søge, udvælge og vurdere kvaliteten af forskningsresultater. Hensigten er at undgå fejl, for eksempel ved kun at udvælge meget negative eller meget positive resultater.

Ifølge Bobby Zachariae er det meget forskelligt hvor mange forskningsresultater, der findes på et givet område, og kvaliteten af undersøgelserne kan også variere meget. Hvis det er muligt, inddrages alle resultater på området. Hvis der er et meget stort antal, kan forfatteren af reviewet vælge kun at medtage undersøgelserne med den højeste kvalitet.

Bobby Zachariae understreger, at forskerne kan have brugt forskellige kriterier til at udvælge og fravælge resultater. Det vigtigste er, at det skal fremgå klart af reviewet, hvordan resultaterne er udvalgt, herunder hvilke resultater, der er udeladt, så læserne kan gennemskue, hvordan forfatteren er kommet frem til sine konklusioner.

Når forfatteren af et review har udvalgt relevante forskningsresultater, fortolker han resultaterne og laver en samlet konklusion om evidensen.

”Hvis det er muligt, vil man her foretrække såkaldte kvantitative systematiske reviews eller meta-analyser, som baseres på en samlet statistisk analyse af de tilgængelige resultater”, siger Bobby Zachariae.

Man skal dog være opmærksom på, at resultaternes værdi afhænger af kvaliteten af det systematiske review eller meta-analysen. Der findes i dag check-lister over kvalitetskrav til systematiske reviews og meta-analyser, som kan hjælpe med at vurdere troværdigheden af resultaterne af et review.

Evidens på vifab.dk

Der er flere sundhedsvidenskabelige databaser med systematiske reviews, som bygger på anerkendte videnskabelige undersøgelser. Èn af de mest kendte er Cochrane-biblioteket.

Cochrane-biblioteket indeholder hovedsageligt artikler om konventionel behandling, men cirka 5-10% er om alternativ behandling.

På ViFABs hjemmeside findes danske opsummeringer af Cochrane-reviewene på det alternative behandlingsområde.

Mange af reviewene konkluderer, at forskningen inden for området stadig er for begrænset og af for dårlig kvalitet til, at man kan sige noget om evidensen.

Internt linkForskning i effekt

Om Bobby Zachariae:
  • Professor, cand.psych. ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
  • Leder af Psyko-onkologisk Forsknings-enhed ved Århus Sygehus
  • Tilknyttet Center for tværvidenskabelige evalueringsstudier af komplementær og alternativ behandling (CCESCAM) ved Syddansk Universitet.


Fakta om forskningsmetoder:

Randomiseret klinisk forsøg
Patienter med fastlagte karakteristika opdeles ved lodtrækning i to eller flere grupper, som behandles på hver sin måde (f.eks. ny behandling over for gængs behandling, ny behandling over for placebo).

Kohortestudie
Undersøgelse af en gruppe personer med fælles karakteristika, som f.eks. en sygdom, følges over tid for at afdække personernes udvikling (f.eks. tilbagefald af en sygdom eller dødelighed).

Case-kontrol studie
Tager udgangspunkt i en gruppe patienter, der lider af en bestemt sygdom (case). Det undersøges, om der er forhold i de syges fortid, der adskiller dem fra ikke-syge. Patienter med sygdommen sammenlignes med personer uden sygdommen (kontrol).

Tværsnitsstudie
Undersøgelse af, om der er sammenhæng mellem f.eks. kost, overvægt og sygdom hos en gruppe mennesker.

Case-rapport studie
Undersøgelse af nogle få patienters behandlings- og/eller sygdomsforløb, eventuelt for at udvikle efterfølgende pilot- eller effektstudier.


HVAD MENER DU?

Her kan du skrive dine kommentarer og diskutere med andre brugere.

Kommentarer

Ingen kommentarer
Opdateret 16-09-2011