Ny kampagne skal vejlede alternative behandlere om salg af helsekostprodukter
Det kan være svært for alternative behandlere at gennemskue reglerne for salg af kosttilskud og naturlægemidler. Derfor sætter Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen en ny oplysningskampagne i gang.
Kampagnen skal blandt andet give de alternative behandlere overblik over, hvilke produkter, der er kosttilskud, og hvilke der er naturlægemidler. Den skal også oplyse dem om, hvilke produkter, der skal registreres, og hvilke der skal godkendes – og hvor.
”Mange alternative behandlere er usikre på de gældende regelsæt - og det kan også være meget kompliceret,” erkender Gitte Albæk Nielsen fra Lægemiddelstyrelsen.
Kosttilskud eller naturlægemidler?
Mange alternative brancheorganisationer vil inden for kort tid modtage en e-mail, som fortæller, hvad deres medlemmer bør vide, hvis de vil sælge kosttilskud og naturlægemidler, der ofte går under fællesbetegnelsen helsekostprodukter. Hensigten er især at gøre opmærksom på, at der er vidt forskellige regler ved de forskellige produkter.
- Sælger du kosttilskud, skal du registrere din virksomhed som fødevarevirksomhed.
- Hvis du detailforhandler naturlægemidler, skal du ikke registreres, men har til gengæld ansvar for, at produkterne er godkendte.
”Vi håber på, at de alternative behandlere, der sælger helsekostprodukter, bliver mere opmærksomme på reglerne og henvender sig til os, hvis de er i tvivl,” siger Gitte Albæk Nielsen.
Kontrolkampagne i 2010
Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen planlægger at følge op på kampagnen i løbet af første halvdel af 2010 med en kontrolkampagne. Der vil de sikre sig, at der ikke bliver solgt naturlægemidler eller kosttilskud ulovligt i Danmark. Men på trods af den opfølgende kontrol, er det ifølge Gitte Albæk Nielsen vigtigt, at kampagnen ikke bliver set som en løftet pegefinger.
”Der er bare de her regler, som vi gerne vil gøre opmærksom på, og så håber vi jo på, at vi ikke får så meget at lave under kontrolkampagnen,” siger hun.
Læs mere om kampagnen hos Lægemiddelstyrelsen
Læs mere om kampagnen hos Fødevarestyrelsen
Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på som behandler
| Hvad er helsekostprodukter? |
|---|
Helsekostprodukter er en fællesbetegnelse, der ofte dækker over:
Der gælder dog meget forskellige regler ved de forskellige produkter. |
| Flere spørgsmål? |
|---|
Har du spørgsmål kan du få vejledning hos Lægemiddelstyrelsen eller Fødevarestyrelsen.
|
Denne nyhed blev offentliggjort: 08.12.09
HVAD MENER DU?
Her kan du skrive dine kommentarer og diskutere med andre brugere.


Printvenlig
Sitemap
Alfabetisk indeks
Tilmeld
Om hjemmesiden