In English
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB).

ViFAB er et center under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Patienter får hjælp til at finde rundt i alternative tilbud

En ny ViFAB-pjece om alternativ behandling skal hjælpe patienter på sygehusene.

Patienterne på de danske sygehuse er storforbrugere af alternativ behandling. Men ofte ved de ikke, hvor de skal få svar på deres mange spørgsmål om emnet. Nu får de hjælp fra Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB), der netop har udgivet en informationspjece, som i disse dage sendes ud til patienterne på alle landets sygehuse.

Pjecen fortæller patienterne, hvad man som bruger af alternativ behandling skal være opmærksom på, blandt andet hvilke problemer, der kan opstå, hvis man tager naturmedicin samtidig med konventionelle lægemidler eller umiddelbart før en operation.

Forebygge uheldige kombinationer af medicin

"Det er helt afgørende, at patienterne får stillet viden til rådighed, så de kan foretage et velovervejet valg," siger professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus, som er bestyrelsesformand for ViFAB. "Når man er i behandling i det etablerede system og samtidig bruger alternativ behandling eller naturmedicin, er der en risiko for at komme til at indtage en uheldig cocktail."

Undersøgelser viser, at op til 76% af patienter, der lider af gigt, kræft eller hjertekarsygdomme, bruger alternativ behandling og naturmedicin. Samtidig tager omkring halvdelen af de kirurgiske patienter naturmedicin og kosttilskud før deres operation. Flere af præparaterne kan spille uheldigt sammen med lægemidler og bedøvelsesmidler.

"Vi håber, at pjecen vil være en god og nyttig guide for de danske patienter," siger Jens Christian Djurhuus.
 
Internt linkSe pjecen "Find rundt i de alternative behandlingstilbud"

Internt linkDiabetes og alternativ behandling

Internt linkHjertekarsygdom og alternativ behandling

Internt linkKræft og alternativ behandling

Internt linkOperation og naturmedicin


HVAD MENER DU?

Her kan du skrive dine kommentarer og diskutere med andre brugere.

Kommentarer

Ingen kommentarer
Opdateret 16-09-2011