In English
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB).

ViFAB er et center under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

KOL- og astmapatienter søges til forskningsprojekt

Er du KOL- eller astmapatient kan du deltage i en ny undersøgelse, der skal afdække, om en daglig dosis af kosttilskuddet magnesium i tre måneder kan forbedre lungefunktionen, give mindre luftvejsirritation og øge din livskvalitet.

Undersøgelsen finder sted på Lungemedicinsk Forskningsafdeling på Århus Sygehus og ledes af læge og ph.d.-studerende Mette K. B. Dolberg.

”KOL er en sygdom, der kommer snigende ind på folk. Det er en invaliderende lungesygdom, og jeg håber med min forskning at kunne vise, at et dagligt magnesiumtilskud vil give patienterne en bedre livskvalitet, så de kan gøre dagligdags ting som at lave mad, købe ind eller gå en tur i skoven,” siger Mette K. B. Dolberg.

Tidligere undersøgelser har vist, at magnesium er effektivt mod akut, svær astma. Men kun få har forsket i, hvilken effekt daglig magnesiumbehandling har.

Mette K. B. Dolberg forklarer, at magnesium formodes at få muskelcellerne i luftvejene til at slappe af og kan hæmme udskillelsen af stoffer, der er årsag til hævelse og slimproduktion i luftvejene.

For at deltage i forskningsprojektet skal du have KOL eller svær astma, være mellem 18 og 70 år og have været ikke-ryger i mindst et år.

Er du interesseret i at deltage kan du kontakte Mette K. B. Dolberg på mettdolb@rm.dk eller ringe til Lungemedicinsk Forskningsafdeling på
89 49 21 06 i tidsrummet 9-12.

Eksternt linkLæs mere om KOL på Danmarks Lungeforenings hjemmeside

Eksternt linkLæs mere om astma på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside

Naturmedicin og kosttilskud

Du kan læse om naturmedicin og kosttilskud på ViFABs hjemmeside.

Internt linkLæs mere om naturmedicin og kosttilskud

Denne nyhed blev offentliggjort: 08.09.10

Opdateret 20-09-2010