Musikterapi mod angst og stress hos hjertepatienter

	Komponist og musiker Niels Eje har leveret specialdesignet musik til flere forsøg, som involverede  hjertepatienter

For mange hjertepatienter er deres sygdom årsag til daglig angst og uro. Men specialdesignet musik kan nedsætte patienternes stressniveau og hjælpe dem til at føle sig bedre tilpas.

Det fortæller komponist og musiker Niels Eje, som i 12 år har arbejdet med at udvikle musik, der er specielt designet til at virke beroligende, inspirerende og positivt mentalt stimulerende.

"Forskningen har i de seneste år vist en række spændende og positive resultater i forhold til specialdesignet musik til hjertepatienter. Musikken er med til at få hjertepatienter til at føle sig bedre tilpas, blive mindre stressede og mere motiverede til selvhelbredelse," siger Niels Eje og tilføjer, at der er et stort behov for at nedbringe stress og angst hos hjertepatienter, fordi det er forbundet med et meget stort psykisk pres at få at vide, at der er noget i vejen med ens hjerte.

Fysiske og psykiske påvirkninger af musikken

Den særlige musik er i flere omgange blevet undersøgt på nyopererede hjertepatienter på opvågningsstuer ved blandt andet universitetssygehusene i Aalborg, Århus (Skejby) og Odense. Her har forskerne ved hjælp af interviews og spørgeskemaer spurgt patienterne, hvordan de føler, musikken virker på dem.

"De fortæller, at de får en bedre oplevelse af opvågningen, når de lytter til musik – at det giver dem en mindre stressende oplevelse," fortæller Niels Eje.

Men det er ikke kun patienternes egne tilbagemeldinger, som vidner om positiv effekt af musikken. Forskerne mener også at kunne påvise en fysisk målbar effekt af musikbehandlingen i patienternes blod.

Flere kærlige hormoner

Det er forskere ved det svenske Örebro Universitetssygehus med dr.med. Ulrica Nilsson i spidsen, som er nået frem til de opsigtsvækkende resultater.

Patienterne, som var med i de svenske undersøgelser, havde alle gennemgået store operative indgreb som hjerteklap- og bypass operationer. De blev inddelt i 'musikgrupper', som lyttede til musik i en halv time efter operationen, og 'ikke-musikgrupper', som ikke lyttede til musik efter operationen.

Mens patienterne lyttede til musik, tog forskerne blodprøver af dem for at se, hvad der rent kemisk skete i deres blod under lytningen. Blodprøverne blev sammenlignet med blodprøver fra de patienter, som ikke lyttede til musik.

"Prøverne viste, at musikken gik ind og sænkede niveauet af stresshormonet cortisol i blodet markant," siger Niels Eje.

Samtidig kunne forskerne konkludere, at musikken øger produktionen af det gavnlige hormon oxytocin, som Niels Eje også henviser til som 'Kærlighedshormon' eller 'Fredshormon'.

"Det er et hormon, som vi ikke kan få nok af. Det hjælper os med at knytte os sammen som mennesker og gør, at vi føler os bedre tilpas," forklarer Niels Eje og fremhæver, at resultaterne er enestående, fordi de viser, at musik virker mange flere steder i hjernen, end forskerne før vidste.

"Det er meget spændende at se, hvor mange steder og hvor dybt nede i hjernen musikken går ind og virker. Det viser, at musikken påvirker helt livsvigtige funktioner i hjernen," siger han.

En rolig hjerterytme

Niels Ejes musikmedicin ligger langt fra den musik, der sædvanligvis høres i radioen.

Oftest tager den udgangspunktet i en rolig hjerterytme på omkring 60 slag i minuttet. Og samtidig er den præget af en stor ensartethed i dynamikken, det vil sige ingen pludselige stigninger eller fald i lydstyrke.

Niels Eje lægger stor vægt på, at musikken lægger op til drømme og oplevelser, og at den giver lytteren en livline til naturen. Derfor indarbejder han også mange naturlyde i musikken.

For ham er der langt fra tale om almindelig musik, men om musik som medicin.

"Det er også derfor, at den kun kan købes på apoteker eller på nettet," forklarer han.

Mulighed for at gøre noget selv

Praktiserende læge og professor i almen medicin ved Aarhus Universitet Bo Christensen bekræfter, at der kan være gode gevinster ved musikterapi.

"Det er et reelt problem, at helt op mod hver femte kroniske patient, herunder også hjertekarpatienter, oplever angst eller depression, efter at de har fået deres diagnose. Men noget tyder på, at musikterapi kan være en løsning," siger han. Han henviser blandt andet til forskningsresultater fra det anerkendte videnskabelige Cochrane-samarbejde, som har lavet en oversigt over forskellige studier af musikterapi mod stress og angst hos patienter med koronar hjertesygdom.

"Jeg synes bestemt, musikterapi er en behandlingsform, som er værd at være opmærksom på. Vi ved fra forskning i andre sygdomsgrupper, at visualisering og afspændingsteknikker ser ud til at have en vis positiv effekt, og som sådan er det ikke så overraskende, at det samme tyder på at være tilfældet med musikterapi," vurderer Bo Christensen.

De angstramte patienter bliver traditionelt sendt til psykolog via deres praktiserende læge eller får tilbudt psykologhjælp i deres respektive patientforeninger. Men med musikken har patienterne mulighed for at gøre noget selv med det samme.

"Musikterapi har den fordel, at patienterne faktisk kan give sig selv egenbehandling umiddelbart efter at de har fået deres diagnose," siger Bo Christensen.

I de tilfælde, hvor en patient føler lettere angst, kan det derfor være en udmærket idé, at patienten taler med sin læge om, hvorvidt det kan være en mulighed at benytte musikterapi, vurderer han.

Cochrane om effekt af alternativ behandling ved hjertekarsygdom

Hør lydprøve på Niels Ejes musik

Læs mere om forskningssamarbejdet Musica Humana, som Niels Eje deltager i:

Musica Humana: Skabelse og studier af specielt designet musik i sundhedssektoren

Kilder

Bradt J, Dileo C: "Music for stress and anxiety reduction in coronary heart disease patients", The Cochrane Collaboration, 2009 (maj 2010)

Nilsson U: "The effect of music intervention in stress response to cardiac surgery in a randomized clinical trial", Heart & Lung, 2009

Nilsson U: "Soothing music can increase oxytocin levels during bed rest after open-heart surgery: a randomised control trial", Journal of Clinical Nursing 2009

Denne nyhed blev offentliggjort: 18.05.10

HVAD MENER DU?

Her kan du skrive dine kommentarer og diskutere med andre brugere.