In English
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB).

ViFAB er et center under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

ViFABs støtte til universiteternes forskning giver bonus

ViFABs store satsning på at sætte gang i universiteternes forskning i alternativ behandling begynder nu at bære frugt. Tre universitetsforskere har netop færdiggjort deres afhandlinger om alternativ behandling ved henholdsvis Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

De tre forskere er:

Majken Belusa, ph.d., Syddansk Universitet

Majken Belusa har undersøgt kræftpatienters oplevelser hos behandlere, der arbejder med healing. Formålet var blandt andet at få en større forståelse af kræftpatienters motiver for at opsøge healere.

Læs mere om undersøgelsen og dens resultater via linket herunder.

Internt linkKræftpatienters oplevelser hos healere

Anita Ulrich, ph.d., Syddansk Universitet

Anita Ulrich har undersøgt kræftpatienters erfaringer med alternativ behandling, herunder sammenhængen mellem patienternes brug af alternativ behandling og deres oplevelse af sygdomsforløbet.

Læs mere om undersøgelsen og dens resultater via linket herunder.

Internt linkKræftpatienters erfaringer med alternativ behandling

Christina Gundgaard Pedersen, ph.d., Aarhus Universitet

Christina Gundgaard Pedersen har undersøgt brystkræftpatienters brug af alternativ behandling, herunder sammenhængen mellem deres tro og brugen af alternativ behandling.

Læs mere om undersøgelsen og dens resultater via linkene herunder.

Internt linkBrystkræftpatienter, alternativ behandling og tro

Internt linkNøgletal fra undersøgelsen

Millionstøtte fra ViFAB

De tre universitetsforskere er alle tilknyttet forskningsnetværket CCESCAM, som ViFAB hjalp på benene i 2005 med en bevilling på knap 5 millioner kroner. ViFABs formål med at støtte universitetsmiljøerne var at højne kvaliteten af forskningen i alternativ behandling.

CCESCAM er et netværk af forskere fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. CCESCAM står for ”Centre for Cross-disciplinary Evaluation Studies in Complementary and Alternative Medicine” (Center for Tværvidenskabelige Evalueringsstudier af Komplementær og Alternativ Behandling).

Forskerne ved CCESCAM undersøger alternativ behandling i forhold til kræft. Undersøgelserne gennemføres i samarbejde med alternative behandlere.

Internt linkOm CCESCAM

Denne nyhed blev offentliggjort: 08.03.10


HVAD MENER DU?

Her kan du skrive dine kommentarer og diskutere med andre brugere.

Kommentarer

Ingen kommentarer
Opdateret 16-09-2011