Nyhedsbrev 2, 2003

Flere forsøg tyder på, at aromaterapi kan have en gavnlig virkning på dementes psykiske og adfærdsmæssige problemer og ofte har bedre effekt og færre bivirkninger end almindelig medicinsk behandling.

Beroligende virkning på demente

Medicoingeniør og MTV-konsulent Torben Jørgensen fra Sundhedsstyrelsens Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering har gennemgået tre kontrollerede, randomiserede forsøg med aromaterapi til demente patienter.

»Jeg vil ikke afskrive den almindelige medicinske behandling, da der selvfølgelig også er patienter, der bliver hjulpet af den. Men forsøgene dokumenterer, at aromaterapi har en virkning på dementes psykologiske og adfærdsmæssige problemer, og ofte er effekten bedre og  bivirkningerne færre end ved almindelig behandling«, siger Torben Jørgensen.

»Mange demente har ud over deres intellektuelle vanskeligheder også andre problemer. De kan for eksempel være deprimerede, angste og støjende og have en adfærd, som kan være stærkt forstyrrende for andre, de lever sammen med. Aromaterapien kan hjælpe med at berolige og afstresse dem, ligesom det også kan dæmpe deres angst«, forklarer han.

Han understreger, at aromaterapien ikke forbedrer de dementes intellektuelle funktioner, og at det heller ikke er alle, det kan hjælpe.

Nyttige olier

Aromaterapi er en behandlingsform, som går ud på at benytte forskellige duftende olier. Behandlingen kan foregå ved, at olierne smøres på huden, eller ved at patienten inhalerer dampe fra olierne, som for eksempel dryppes på hovedpuden. I forbindelse med aromaterapi af demente drejer det sig om udtræk af de meget almindelige planter citronmelisse og lavendel.

Torben Jørgensen siger, at plejepersonale og pårørende uden videre kan gå i gang med aromaterapien. Den kræver ikke de store investeringer.

»Terapien er billig og nem. Omkostningerne består kun i olierne og den tid, det tager at udføre behandlingen. Den kan ofte passes ind i de almindelige plejeprocedurer, som personalet har i forvejen, for eksempel i forbindelse med badning af de demente«, siger han og tilføjer, at citronmelisse og lavendel ikke har nogen registrerede bivirkninger.

Torben Jørgensen afviser, at der er risiko for, at aromaterapien kan blive brugt til at pacificere de demente af hensyn til deres omgivelser.

»Man dysser dem jo ikke hen, som vi andre kan dysses hen med sovepiller. Man tager bare spidsen af deres psykiske problemer«, siger han.

En lille pille med naturlægemidlet perikum kan forekomme uskyldig. Men hvis man som hjertepatient blander den lægeordinerede medicin med perikum-piller, kan det få den uheldige konsekvens, at pillen med perikum nedsætter medicinens virkning.

Det alternative valg kræver omtanke

»Man skal altid tænke sig godt om, når man bruger naturmedicin eller alternativ behandling«, siger centerchef for ViFAB Helle L. Lønroth.

Hun understreger, at hvis patienten både modtager behandling inden for det etablerede system og hos en alternativ behandler, er det vigtigt, at patienten informerer både sin læge og den alternative behandler om, hvilke terapier man benytter. Det gælder også, hvis man tager naturmedicin, kosttilskud eller stærke vitaminer og mineraler. Det er for at undgå såkaldt interaktion - det vil sige når forskellige behandlingsformer reagerer på hinanden.

»Interaktion kan både være i positiv retning, hvor behandlingen virker bedre, når man kombinerer behandlingsformerne, eller i negativ retning, hvor kombinationen kan ophæve virkningen eller være direkte skadelig. Man ved endnu ikke så meget om det«, siger Helle L. Lønroth.

Helle L. Lønroth tilføjer, at hvis man som patient alligevel vælger på egen hånd at begive sig ud på det alternative marked, er det en god tommelfingerregel kun at benytte et produkt ad gangen. På den måde er det nemmere at spore, hvilket produkt det er, man eventuelt får det bedre af eller får bivirkninger af.

Patienten skal stille spørgsmål

Helle L. Lønroth medgiver, at det kan være svært at finde rundt i den alternative behandlerverden. Der er et virvar af forskellige behandlingsformer, og selv inden for de enkelte behandlingsformer som for eksempel akupunktur og healing kan der være forskellige retninger. Da der heller ikke findes nogen offentlig regulering af området, er det meget op til patienten selv at søge oplysninger om behandleren.

»For det første gælder det om at være kritisk, og for det andet gælder det om at være kritisk én gang til«, siger Helle L. Lønroth.

Hun foreslår, at patienten altid bruger tid på at undersøge dels hvilke uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer behandleren har, dels hvilken erfaring terapeuten har med behandling af de symptomer, man henvender sig med. Samtidig er det klogt at forhøre sig om længden af behandlingsforløbet, og hvad det vil koste.

Naturlægemidler og bivirkninger
Her på hjemmesiden kan du læse mere om interaktioner og bivirkninger ved forskellige naturlægemidler. Læs mere om naturlægemidler Gode råd ved brug af alternativ behandling

Lyden af sommerregn og svensk solsort hjælper patienter på danske sygehuse til at få det bedre.

Specialkomponeret musik hjælper patienter

Omfattende undersøgelser viser, at hjertepatienter, opvågnings- og intensivpatienter føler større tilfredshed, tryghed og velvære, når de lytter til specialkomponeret musik, mens de er indlagt.

»Der skal livsvilje til at overleve de svære sygdomme, og livsviljen skal også plejes på sygehusene. Den plejes blandt andet ved at sørge for et godt lydmiljø omkring patienterne«, siger ledende overlæge Per Thorgaard fra Anæstesi- og Intensivafdelingen på Aalborg Sygehus. Han var sammen med overlæge, dr. med., professor Lars Heslet fra Rigshospitalet blandt initiativtagerne til at forbedre lydmiljøet på sygehusene.

»Lydmiljøet på hospitalerne er meget dårligt, for vi har slet ikke interesseret os for det. Alle lyde her er lavet, så man ikke kan overhøre dem. Det kan vi som ansatte holde til, fordi vi kun skal være her otte timer ad gangen. Men patienter skal ofte høre på det 24 timer i døgnet. Det bliver de ofte stressede – ja, tidvist psykotiske af, og værst af alt mister de kræfter og livsmod«, siger Per Thorgaard.

Mindre angst og stress

De to læger dannede i 1998 en arbejdsgruppe sammen med blandt andre komponisten Niels Eje og gik i gang med at skabe og dokumentere effekten af en ny type musik, som kan nedsætte patienters angst- og stressniveau og øge deres evne til restitution og helbredelse. Arbejdsgruppen er siden blevet til forskningsorganisationen Musica Humana, der forsker i forbedring af lydmiljøet på danske sygehuse.

Undersøgelserne er lavet i overensstemmelse med anerkendte naturvidenskabelige forskningsprincipper og bygger på oplysninger fra flere tusinde patienter.

Resultaterne viser, at opvågningspatienter, der lytter til musik, er dobbelt så tilfredse med opholdet på sygehuset, sammenlignet med de patienter, som ikke lytter til musik. Hos hjertepatienter er mønsteret det samme.

Per Thorgaard understreger, at musikken ikke giver patienterne færre smerter eller mindre kvalme.

»Derfor kan det virke underligt, at musik-patienterne alligevel føler sig dobbelt så tilfredse og veltilpasse som de andre patienter«, siger han.

Solsorten der forsvandt

Musikken, som er udkommet på cd under navnet MusiCure, ligger langt fra den, man sædvanligvis hører i radioen. Der er tale om musik, som blandes med naturlyde.

En af Per Thorgaards favoritter er en melodi, som går over i sommerregn.

»Det lyder fuldstændigt tåbeligt, at jeg siger det som læge, men jeg kan ikke få noget mere beroligende. Så når jeg har en kritisk syg patient, sætter jeg sommerregn på«, siger han.

Arbejdsgruppen har også kælet meget for detaljerne. Enkelte fugle er taget ud af lydbillederne, fordi de havde den forkerte effekt. For eksempel har den danske solsort måttet vige pladsen for en svensk.

Musikken for hjertepatienter er kendetegnet ved, at den skal have en rytme på omkring 60 slag i minuttet. Det svarer til et rask menneskes hjertefrekvens, og det har en beroligende effekt på patienterne.

»I mange gamle kulturer skulle man være musiker, før man blev læge. Og hvis man rejser ud i verden og besøger en medicinmand, så garanterer jeg for, at han bruger lyd, for at forsøge at gøre dig rask. Den nutidige lægevidenskab har glemt lyden i helbredelse. Men vi har med vores projekt taget lyden op igen«, siger Per Thorgaard.

Healing har eksisteret til alle tider og overalt i verden. Fra gammel tid har healernes virksomhed spillet en rolle både i religiøse sammenhænge og som led i den traditionelle folkelige medicin.

Mange former for healing

Udtrykket ”healing” anvendes som fællesbetegnelse for mange forskellige behandlingsmetoder, blandt andet reikihealing, Qigong og fjernhealing i form af eksempelvis meditation eller bøn.

Der er med andre ord stor forskel på, hvordan healing praktiseres, men de fleste healere kan blive enige om, at der er tale om en overførsel af energi til klienten.

Energien kan enten komme fra healeren selv, eller healeren kan opleve at være kanal for en energi, som kommer udefra.

Klienten befinder sig ikke altid i det samme lokale som behandleren. Fjernhealing i form af bøn kan eksempelvis udføres af en enkelt behandler eller af en gruppe, som kan befinde sig både nær ved eller langt borte fra klienten. Men healing kan også foregå via håndspålæggelse, hvor behandleren rører ved klienten eller bevæger hænderne nær klientens krop uden direkte berøring.

Energi og balance

Mange healere har den teori, at der i den menneskelige krop er en energi – ofte kaldet livsenergi – som cirkulerer i bestemte baner eller strømme. De mener, at sygdom og skavanker opstår, hvis der kommer ubalance i dette energisystem.

Gennem healingen forsøger behandleren at fjerne eventuelle blokeringer i energistrømmen og skabe balance i systemet. Healeren sigter mod at skabe en balance, som ikke alene omfatter klientens fysiske tilstand, men også hans eller hendes psykiske, følelsesmæssige og åndelige velbefindende – også selv om klienten har henvendt sig med et fysisk problem. Mange healere mener, at de på denne måde stimulerer kroppen til at helbrede sig selv.

Sygdomsforløb som noget positivt

En del healere har den opfattelse, at et sygdomsforløb kan betragtes som noget positivt, fordi det giver klienten mulighed for at bearbejde følelsesmæssige problemer og få kontakt til undertrykte sider af sig selv. Nogle mener endda, at sygdom ikke er noget dårligt, som med alle midler skal bekæmpes, men at sygdommen repræsenterer nogle sider af personen, som har brug for opmærksomhed og omsorg. Derfor er det vigtigt for dem, at klientens forhold til sygdommen ikke tager form af en kamp, men af en alliance.

Læs mere om healing

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
Jens Baggesens Vej 90 K, 2. sal
8200 Århus N
Tlf.: 87 39 15 30
Fax: 87 39 03 50
E-mail: vifab@vifab.dk
Hjemmeside: www.vifab.dk
ISSN 1602-236X

Redaktion

Helle L. Lønroth (ansvarshavende)
Anette I. S. Ranneries
Mette Steenberg Bengtsen